Gaula´s  soner ved Støren:

Tekstfelt:                                                       Presthølen


	Presthølen:
Presthølen fiskes tradisjonelt fra østsiden av elva og er karakterisert av en inngangstrøm 
	som går inn mot/langs en steinforbygning på vestsiden av elva. Inngangsstrømmen munner 
	ut i en lengre og bredere djuphøl. Ved lavere vannstand er hele inngangsstrømmen fiskbar, mens det ved høyere vannstander fiskes lengre ned i hølen. 
På vestsida ble det i løpet av høsten 2007 bygd ei rampe som er tilrettelagt for å utøve fiske 
	for bevegelseshemmede. Det er også reist en ny gapahuk i nær tilknytning til rampa. Adkomstvei med fast dekke til plassen er i fra Gaula Natursenter. Vi gjør oppmeksom på at 
	det er ei fast rampe og at det derfor er avhengig av vannføring om det er fiskbart eller ikke. 
	Det er ved normal og lav vannstand det er best å fiske der.

Vi gjør oppmerksom på at vannstanden i elva kan øke raskt. Østsida av Presthølen blir det 
	da ei øy og det kan by på store problemer å komme seg i land. 
























































En lille historie om en laks i strømmen oven for Presthølen. 


Laksen jeg aldrig glemmer, jeg mistede den 2 gange.

Turen gik traditionen tro til Norge, hvor der skulle fiskes laks i Gaula ved Støren, det var vist 30´de gang så turen er kendt, men spændingen lige stor hver gang, det kribler stadig i maven, når man ser byskiltet Støren.

        Den laks det handler om, oplevede jeg en af de sidste dage vi var der, jeg var om morgenen gået op på starten af zone 1, det der hedder Prosten, hvor jeg fiskede en times tid, uden at have kontakt med fisk, kun bunden hvor jeg sad fast i nogle store sten flere gange.
 
       Da jeg  blev træt af det, gik jeg længere ned mod et sted, hvor der ligger 4 –5 store sten midt i elven.  Det er et meget spændende sted, hvor der tit står laks i bagvandet,  jeg  fiskede de første sten af, og endelig var der kontakt, laksen tog lige et udløb på 4 – 5 meter, så sprang snøren, - oppe ved stangen, stor overraskelse!!  og jeg tænkte, hvad sker der her ?
       Jeg fik kigget på stangøjerne, de var tjekket hjemmefra, der var de i ok, men det var de ikke nu, 4 af øjerne var knækket i porcelænet. Jeg kom så i tanke om, at dagen i forvejen var jeg snublet på en klippe, og tabte stangen ned på stenene,  ”det var under fejden af en laks, som lignede en 6 – 8 kg´s, da den sprang” den kostede en brændt tommelfinger under et udløb, men det er en anden historie. (den laks fik jeg heller ikke).

     Tilbage til den ødelagte stang, der var ikke langt hen til campingvognen, så jeg hentede en reserve stang. Da jeg kom tilbage til stedet, var der en  Nordmand, der stod og fiskede, på det sted, hvor jeg mistede fisken,  jeg gik pænt op på den anden side af ham og begyndte.
     Pludselig fik han en laks på, som jeg hjalp ham med at lande, den vejede ca. 2 kg,  og 5 minutter efter, fik jeg selv en fisk på, efter et lille udløb slap den, så det kørte bare!!

     Lidt efter gik nordmanden hjem, jeg nærmede mig stedet, hvor jeg  mistede fisken, der sprang linen. I det næste kast havde jeg en løs line med ind, den hang fast i ormerigget, jeg begyndte at trække den løse line ind, og tænkte det ligner den, der var knækket for mig tidligere, så laksen må ikke havde siddet ret godt fast, da linen var der endnu. 
     Jeg trak så ca., 10 m line ind, pludselig var der liv i den anden ende, laksen sad der endnu. 
I sådan en situation farer der mange tanker igennem hovedet på en, så jeg tænkte, den er nok træt, af at slæbe på linen ude i strømmen, og den fulgte da også fint med ind til bredden. Det var en laks på ca. 4 kg, men den var absolut ikke træt, pokker tog ved den. 

     Prøv at fejde en laks i hånden på 15 – 20 m line, når det meste af linen ligger filtret rundt i mellem stenene !! Panik - Panik !! Og det giver mange brændemærker i fingrene. 
     Da den havde sprunget 3-4 gange og var på vej med det 5 udløb, holdt jeg ved, der ikke var mere line at give af, og hvad skete så ? linen sprang igen, den var selvfølgelig mør og flosset af de ødelagte øjer på stangen.
     Efter at jeg havde ”hvisket” et par grimme ord, kiggede jeg ned i vandet, hvor laksen var forsvundet. Der lige neden for, lå der en sten, den lignede en mand, der grinede af mig, jeg tænkte den skal ikke grine, af flere der mister laks her, så den kom op, og står nu hjemme på trappen, og minder mig om episoden, hver gang jeg går forbi.



Jeg var selvfølgelig ked af, at laksen svømmede rundt med ormerigget, men laksen blev heldigvis landet af en anden fisker, et par dage senere.

                                                                                      Tommy Petersen

Presthølen

Presthølen